Ny side 1
             

 

 

BørneTeaterSammmenslutningen (BTS) er en organisation for de professionelle børneteatre i Danmark med p.t. 51 teatre som medlemmer. BTS har eksisteret siden 1969.


Kort sagt så er BTS både en arbejdsgiverorganisation, der arbejder med de traditionelle opgaver som indgåelse af overenskomster o.s.v., og en kulturpolitisk interesseorganisation, der kæmper for, at børneteaterområdet bliver prioriteret højere i den daglige kulturpolitik.

Vores formålsparagraf forpligter os til at arbejde for at sikre børn mulighed for oplevelse af børneteater på et højt professionelt niveau. Vi forsøger, at fastholde denne forpligtelse via et internt kvalitetsudviklingsarbejde med bl.a. kursus- og seminarvirksomhed - ofte i samarbejde med Odsherred Teaterskole.

Vi formidler normalt ikke de enkelte teaterforestillinger. Hvis du søger dét, så gå til de enkelte teatre. Eller gå til Teatercentrum, som er sekretariat for Kulturministeriets Udvalg for Børneteater og Opsøgende Teater (UBOT). Det er Teatercentrum, der arrangerer den årlige Børneteaterfestival i april måned og det er også dem der udgiver Børneteateravisen og Den Røde Brochure, der giver et samlet overblik over det aktuelle repertoire hos de danske børneteatre.


Hvis du specielt er interesseret i det internationale børneteatersamarbejde, så gå direkte til Dansk Assitej, som er den danske afdeling af den internationale børneteaterorganisation, Assitej.

 

 

BørneTeaterSammenslutningen · Farvergade 10, 4.sal · DK-1463 København K ·
Telefon: 21 49 44 75 · E-mail: post@btsam.dk